Ordblindhed

Hvad er Ordblindhed

Ordblindhed – også kaldet dysleksi er en specifik vanskelighed, der betyder, at barnet har svært ved at koble bogstavernes lyde. Dette vanskeliggør læse- og staveprocessen, hvilket betyder, at barnet ikke blot vil få vanskeligheder i dansk, men i samtlige fag. Derfor vil mange børn og unge have en opfattelse af, de ikke slår til i skolens fag. Dette giver en dårlig selvfølelse og selvopfattelse. Det er ganske unødvendigt, for disse børn og unge kan hjælpes, så de kommer helt på højde med klassekammeraterne og skolens krav

Selvom man i dag arbejder med tidlig indsats og tests allerede tidligt i skoleforløbet, er der stadig mange børn, der først får afdækket sine vanskeligheder på mellemtrinnet og endda i overbygningen, simpelthen fordi de anvender en hukommelsesmetode til at genkende ord. Denne strategi er på den lange bane ikke holdbar og anvendelig. Barnet der trækker på hukommelsestrategier laver fejl som – Stor/sort og Bål/blå

Dette er ord, der ligner hinanden og fejllæses, da det ikke er muligt altid at huske rækkefølgen af bogstaver. De selvsamme børn har store vanskeligheder med at stave, og ofte ligger niveauet fra barnets stavefærdigheder langt fra læsefærdighederne.

ordblindhed og ordblinde

Lidt fakta om ordblindhed:

Ordblindhed er arveligt

7 % af befolkningen er ordblinde.

Ordblindhed er en specifik vanskelighed og har intet med begavelse at gøre

Ordblinde kan også lære at læse og stave